Brisen hvisker blidt

Mine øjne blændes af solen

Og jeg læner mig tilbage

Nyder freden

Og aftensolen.

Skal jeg opleve igen

Vinden puffe blidt til mit hår

Og kysse blidt mit lår

Dette indre drømmesyn

Hvornår igen ?

Markerne omkring mig sukker

De er endelig pakket ud

Og ligger i bundter

Efteråret ligger i tankerne nu

Og ingen svajende korn mer’ bukker.

Skoven ligger i det fjerne

Den er stadig frodig grøn

Gemmer sine nødder og bær

Naturens smag er en drøm

På disse minder jeg gerne bær’.

Hanne Mounier © 2012